FORSIDE     * PRIVAT SPANSK UNDERVISNING*     Rejsetips     Links     Kontakt     English


Besøgte stater

Arizona
Californien
Florida
Hawaii
Maryland
Nevada
New Jersey
New York
North Carolina
Pennsylvania
Texas
Utah
Virginia



Fedeste Steder

Ouahu (HW)
Everglades & Miami (FL)
New York
Philadelphia (PA)
Ocean City (MD)
San Fransisco (CA)
Las Vegas (NV)
Grand Canyon (AZ)
Galveston (TX)
..og mange flere...



























U.S.A.

2000

Mit første møde med USA var egentligt i Danmark. Familien i USA har besøgt os flere gange og min far har også altid været god til at tage ting og sager med hjem til mig fra hans forretningsrejser derovre da jeg var lille. I 2000 besluttede mine forældre så at tilbringe 4 uger i USA om sommeren. Det blev til den helt store rejse da vi både ville se øst og vestkyst og nå at tilbringe tid sammen med familien i PA.

Turen startede med 2½ uger ved vestkysten (Californien, Nevada og Arizona). Vi lejede en bil og kørte så selv rundt til San Fransisco, L.A., Vegas, Grand Canyon, Death Valley og alt det andet man kommer forbi.

De næste små to uger blev så tilbragt ved østkysten sammen med familien (Pennsylvania, Washington D.C., New York). Vi så Gettysburg, Niagara Falls, New York, Philadelphia, Washington D.C., Amish og Mennonite for første gang og meget andet i området.

Vi nåede hvad der maksimalt kan nåes på 4 uger, men vi fik også hjælp fra familien. Det var på den her tur at jeg besluttede at jeg ville tilbage for at være udvekslingsstudent, hvilket jeg så blev i 2002.

2002/03

Jeg ankom til Pennsylvania sidst i August og nåede lige et par dage ved poolen med familien inden jeg skulle starte i skole. Det at starte på Governor Mifflin Senior High var rimelig grænseoverskridende eftersom de ikke helt havde styr på så meget og jeg ikke lige fattede systemet. Jeg fik dog vildt hurtigt de første venner, som synes det var rigtig sjovt at jeg var "fremmed" og de viste mig rundt osv.

Den første lille afstikker fra PA var til Cape May i New Jersey i julen. Rigtige flotte strande og hyggelig lille by. Det var sammen med nogle af familiens venner.

I julegave fik jeg mange flere gaver end jeg nogensinde har fået før og deriblandt halvdelen af en rejse til Hawaii betalt.

I februar havde jeg fået rejsekuller og min værstmor Lisa og jeg tog en afstikker til Houston, Texas, hvor der var over 20 grader alle dage, pånær de dage vi var der! Men en rigtig hyggelig og tiltrængt tur!

Så var der en klassetur til Washington DC hvor det var rigtig sjovt at gense det hvide hus osv., og I april tog jeg så til Hawaii med en masse andre udvekslingsstudenter der også rejste med EF. Det blev 10 uforglemmelige dage og jeg vil heller aldrig glemme hvem der gjorde at jeg kunne få råd til det!

I maj inviterede familien mig så med på sommerferie til Florida. Endnu en fantastisk tur hvor vi så alle hjørner af staten og havde en fantastisk tid!

Da vi kom hjem var der noget der kunne minde om eksaminer og så tog vi ellers på Senior Week. Mange High Schools har tradition for at når man bliver student så tager man en uge væk (til den nærmeste strand eller lignende) hvor man fester og slår sig løs. Vi tog til Ocean City, Maryland. Det var egentligt ikke meningen jeg skulle have været med, men igen blev det hele muligt takket være familien. En super uge med pigerne og alle de andre!

2004

I påskeferien 2004 tog jeg igen på besøg i USA. Jeg var kun lige kommet hjem fra en småvild studietur til Berlin, da jeg drog afsted. Jeg tilbragte de første par dage med familien og de veninder der læste i nærheden og så tog jeg ellers afsted på endnu en af familien total lækre ferier. Denne gang kørte vi ned gennem staterne (Maryland, Virginia) til vi endte i North Carolina hvor min bedste veninde, Liz, studerer i Greensboro. En seriøst undervurderet stat i øvrigt. Ligesom PA. Her tilbragte jeg så weekenden på Liz's kollegie og som altid kedede vi os bestemt ikke!

2006

I efteråret 2006 fyldte mit "amerikanske bedstefar", Karl, 70år og vi besluttede at overraske ham. Min mormor og morfar har flere gange besøgt familien og ville gerne besøge dem en sidste gang og samtidig fejre Karl. Vi endte så med at blive 4, da min storebror også tog med. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi fik shoppet en del, set lidt mere af PA og en smuttur til NYC igen. Jeg fik genset Aileen og Liz og havde mit første lovlige besøg på en bar i USA. Igen en super tur!


2008

I sommeren 2008 tog jeg efter en måned på Cuba tilbage til USA for at besøge familien. De inviterede mig med på ferie til Utah , hvor vi besøgte diverse parker (bla. Zion og Bryce Canyon National Parks).