El Marguey er en sammenslutning af omkring 20 familier, som sammen dyrker jorden. Fincaen ligger lige i udkanten af forurenede Guatemala City og var et omstridt område under krigen. Beboerne på El Marguey er aktive medlemmer af CUC (Comité de Unidad Campesino) En organisation startet i 1978 af fattige, for fattige, som støtter de jordbesættelser bønder i forskellige områder har foretaget de senere år og som arbejder mod militariseringen og fattigdommen. CUC blev for første gang kendt i verden i 1980 da studenter og andre medlemmer af CUC besatte den Spanske Ambassade. De forsøgte at sætte fokus på de uretfærdigheder der foregik (foregår) i landet. Demonstranterne blev af medier og i USA kaledet kommunister og militæret brændte ambassaden med de 39 demonstranter indeni, uden videre problemer.

Vi boede i et nybygget (endnu ikke færdigt) træskur i den uge vi var på fincaen. Bønderne fortalte os deres historie, vi var henne i deres lille skole og lege med børnene, vi spillede fodbold med børnene såvel som forældrene, vi var i marken og arbejde og den sidste aften dansede og drak vi med dem. Det var en ubeskrivelig uge. De var så åbne og så næstekærlige! Man skulle ikke tro det muligt med deres fortid, men de gjorde den uge i skuret til en uge i ren luksus. Og afskeden var hård!

Beboerne på fincaen boede før i tiden i området og de havde set at den havde stået tom i mere end 20år. Terrænet var eget af staten, men militæret var også interesseret i at anvende området til beboelse til militærveteraner. Bønderne forsøgte først at til tilegne sig området på lovlig vis og presidenten udtalte at "det var muligt". Så bønderne startede med at rengøre og beplante fincaen og efter 5 dage modtog de et dekret fra president Alfonso Portillo (han hørte til de "ny-rige"), som erklærede jorden for bøndernes. Dette trak naturligvis flere mennesker til.

Militæret ankom og skræmte bønderne, men måtte forlade fincaen pga. dekretet og de ankom anden gang, igen bare for at skræmme bønderne, men da militæret ikke havde loven på sin side måtte de igen forlade fincaen. Tredje gang de ankom havde de fået deres eget dekret fra presidenten, "Marguey-loven", som tilskrev jorden til militæret. De ankom 500 mænd fra militæret mens bønderne var i marken. Mens de ventede røvede de butikkerne og da bønderne endelig ankom blev de voldigt smidt på gaden af militæret som også ødelagde deres huse.

De boede så 4 måneder lige udenfor fincaen i små huse af plastik, som ikke modstod den vind og regn der hørte sæsonen til. Før de blev fjernet fra fincaen havde de været 35 familier, men de var nu kun 21 tilbage. De boede op og ned af militæret og der kom en form for forståelse mellem dem. Mens de boede udenfor fincaen lavede de også demonstrationer i hovedstaden og forsøgte på mange andre måde at sætte fokus på deres situation. Efter de 4 måneder flyttede de ind på området igen, men kun lige i udkanten. De forsøgte fortsat at tilegne sig området legalt og besøgte jævnligt diverse kontorer i hovedestaden. Efter mange problemer og meget arbejde ryger sagen i retten og endelig har bønderne lidt held. Dommeren dømmer mod militæret og politiet kommer til for at fjerne militæret, som militæret i sin tid havde fjernet bønderne. Det er stadig et meget følelsladet emne for bønderne da de flere gange måtte se døden i øjnene eller blev ydmyget af militæret. Den intimidering som var (er) en del af militærets redskaber har sat sine tydelige spor i bøndernes mentalitet og flere gange når de skulle fortælle os om deres oplevelser begyndte de at græde eller også var det med gråd i stemmen.

historie minder på mange måder om andre fincaers historie i Guatemala. 72% af den Guatemaltekiske jord er som sagt eget af 3% af befolkningen og meget af den står ubrugt hen. Derfor har der været utrolig mange "besættelser" af jord af bønder og ofte er det endt i voldige sammenstød mellem militær, politi og bønder. Eftersom situationen i Guatemala ikke har ændret sig meget indenfor de sidste 50år er besættelse af jord og plantagen rundt omkring i Guatemala stadig meget "normalt". CUC støtter disse besættelser og arbejder for at forbedre fordelingen af jorden samt arbejdernes rettigheder. Uden CUC ville El Marguey ikke være en kollektiv drevet plantage på vej frem, men ældreboliger til forhenværende militær.