FORSIDE     * PRIVAT SPANSK UNDERVISNING*     Rejsetips     Links     Kontakt     English



Latinamerika






Besøgte Lande

Argentina 06 09
Bolivia 2006
Chile 2006
Colombia 2005
Cuba 2007 07 08
Ecuador 2006 07
Guatemala 2005 07
Mexico 2007
Peru 2006
Uruguay 2006

Favoritter

Ushuaia, Buenos Aires (A)
Salar De Uyuni (BO)
Torres Del Paine (CH)
Cartagena (CO)
Santiago (CU)
Galapagos (EC)
Mexico City (MX)
Cuzco, Lima (PE)











Latinamerika

Cuba 2008

- for at se billeder, klik her.
Jeg tog endnu engang tilbage til Cuba, denne gang med en veninde, som havde samme fascination af Cuba som jeg. Vi tilbragte en måned, hvor vi besøgte Habana, Santiago de Cuba (karneval igen, igen), Gibara (lille fiskerlandsby i Holguín) og Matanzas. Vi valgte ikke at rejse så meget rundt og i stedet prioritere tid sammen med vores venner derovre. De gav os som altid nogle fantastiske øjeblikke, som ingen af os vil glemme!

Cuba juli/august 2007

- for at se billeder, klik her.
Efter mit første besøg på Cuba, blev jeg utrolig fascineret og kunne ikke helt slippe landet. Så efter at have arbejdet det meste af sommeren, tog jeg tilbage til Cuba, hvor jeg så meget mere af landet, både som turist og blandt de lokale - både det gode og det dårlige...

Mexico og Cuba 2007

- for se bloggen klik her.
Efter de to måneder med Mellemfolkeligt Sammenvirke glædede vi os til at komme ud på egen hånd. Jeg rejste med en anden brigadist i 1,5 måned. Vi tilbragte ca. 1 måned i Mexico og to uger på Cuba.

Guatemala, Mellemfolkeligt Sammenvirke 2007

-for at se bloggen klik her.
Jeg tog med Mellemfolkeligt Sammenvirke tilbage til Guatemala for at være med på en brigade og for at forbedre det spanske. Opholdet varede to måneder, en måned med sprog og en måned med brigade. Vi lærte utrolig meget om Guatemala og Centralamerika i form af kultur, historie og politik. Vi kom utrolig naive og uvidende og selvom brigaden på ingen måde levede op til vores forventninger eller det niveau vi havde håbet, så lærte vi meget om os selv, om medmenneskelighed og om hvor vigtigt adgangen til information egentlig er.

Guatemala og Sydamerika 2005/2006

- for at se den gamle hjemmeside klik her.
Første gang tog jeg afsted i 8 måneder for at rejse kontinentet tyndt og for at være turist og samtidig lære spansk. Vi havde 14 dage i Guatemala, men ellers var vi kun i Sydamerika. Det var en fantastisk tur, hvor vi havde ca 1 måned i hvert land vi besøgte. Vi forblev turister i de 8 måneder vi rejste og skrabede kun lige overfladen af kulturen og landets egentlige tilstand, men lærte stadig utrolig meget. Vi rejste den 30. september 2005. De 8 mdr. lød af meget, men tiden gik så hurtigt at da hjemrejsen stod for døren var det ikke en kærlig velkomst den fik. Havde der været penge til det, var jeg helt sikkert blevet - ved ikke hvordan min rejsekompagnon havde det. Turen var ambitiøs og "vel-planlagt". Vi startede i Guatemala og skulle så derfra op til Mexico osv osv, men allerede efter 14 dage i landet måtte vi evakueres pga en orkan. Landet var på den anden ende og vi fik hjælp til at komme til Ecuador - hele turen blev vendt på hovedet. Så turen blev Ecuador - Colombia - Ecuador - Peru - Chile - Argentina - Uruguay - Bolivia - Peru og igen Ecuador. Det var meget frem og tilbage, op og ned, men det var en rar følelse at vende hjem til steder man havde været før, steder man så kendte ansigter og følte sig mere hjemme. Vi fløj hjem fra Lima d. 12 Maj 2006.