FORSIDE     Rejsetips     Gæstebog     Links     Kontakt     English








Steder

La Habana
Viñales
Cienfuegos
Trinidad
Santiago de Cuba
Gibara (Holguin)
Matanzas

Casas Particulares

- Alle Casa'erne herunder tager CUC 15-20 per nat. Udenfor højsæson burde de ikke tage mere end CUC 15 per overnatning.

La Habana

Juan Laborde,
Calle San Lázaro 24, Habana, jrlaborden@yahoo.com


Santiago de Cuba

Sr. Jaime Romero Diaz,
Calle Fernández Marcané No. 356,
entre 10 y 11,
Reparto Santa Bárbara,
Santiago de Cuba
- (til dem der gerne vil bo nær ved Hotel Santiago og Vista Alegre kvarteret. Jaimes kone laver lækker mad!)

Sr. Noberto Domínguez,
Corona No. 507,
entre Enramadas y Jagüey,
Santiago de Cuba

Sres. Mercedes y Juan Carlos,
Santa Rita No. 177,
entre Corona y Gral. Feria,
Santiago de Cuba


Trinidad

Lic. Margarita Cabriales Toledo,
Calle Pedro Zerquera No. 511 A,
entre Piro Guinart y Fidel Claro,
Trinidad























Cuba

13 fantastiske, eventyrlige, uforglemmelige dage på vidunderlige Cuba. Først rejste vi bare Johanne og mig, men så mødte vi to Cubanere vi rejste videre med og til sidst kom der to danske drenge vi havde mødt i Mexico. Der blev drukket en god slat Havana Club (rom) og danset en del Salsa. Vi fik også set store dele af øen og forsøgte at gennemskue lidt af deres politik og kultur. Det er utrolig fascinerende at få lov til at komme så tæt på et så lukket samfund, men også utrolig frustrerende at se et folk holdt som gidsel i sit eget land. De gamle biler, de gamle bygninger, rytmerne, lugten af cigar og de smilende og charmerende Cubanere
- alt sammen gør Cuba til Cuba!

I juli 2007 tog jeg tilbage til dette underskønne land og tilbragte næsten 3 uger hos de cubanere jeg mødte sidst. Jeg nåede både karneval i Habana og Santiago - helt fantastisk! Vi lejede et scooter i Santiago og fes rundt på den i området. Super oplevelse! I juli 2008 tog jeg tilbage til la tierra caliente og tilbragte en måned med at rejse lidt rundt (Matanzas og Holguín), men mest af alt for at gense de fantastiske mennesker jeg har lært at kende der!

La Habana

Havana er helt fantastisk. Det er bogstaveligt talt som at gå 50år tilbage i tiden. De hylder heltene, kunstnerne og Fidel og man kan altid høre salsarytmer eller Son, mens cigarlugten hænger i luften. Himmelen er næsten altid dramatisk, om der er sol eller regn og der er ikke en dag på ugen man ikke kan feste i byen! Dertil kommer den obligatoriske historiske tur i Hemingway's fodspor eller Jose Martí's eller Che's...

El Malecon er strandpromenaden i Havana som også byder på lidt af hvert. Om aftenen kan man sidde og drikke, om dagen nyde udsigten. Der er også dage hvor de må lukke vejen pga. voldsomme bølger der slå indover muren. En af dagene vi var der havde vi noget der mindede om skybrud og dagen efter var havet rimelig vildt og det var sjovt at se bølgerne vælte indover.

I Habana boede vi hos Juan Laborde og han var vildt sød og temmelig skør. Da vi tog afsted begyndte han at græde. Kærlig fyr og god service. Vi ville ikke betale for morgenmad og aftensmad, men han elsker at lave mad så det fik vi alligevel.


Santiago De Cuba

Vi havde hørt at Santiago var rimelig larmende og ikke særlig charmerende, men de tog helt fejl. Her er endnu flere rytmer, flotte udsigter og tusindevis af revolutionsmuseer osv. Santiago er FANTASTISK! Vi boede hos et rigtig sødt ægtepar, som vi blev henvist til af et endnu sødere par, der desværre var fuldt booket. Begge steder var rene og flotte og deres morgenmad er virkelig lækkert.

Det kan anbefales at have et sted klart når man stiger ind i taxaen, ellers kører de ofte en hen til et illegalt hus, som måske er billigere, men som så heller ikke er særlig sikkert. Der er en grund til at de ikke kunne blive legale "hotel" ejere!

Og dem der henviste os (som vi var blevet henvist til af andre) gav os kaffe og ringede rundt for at finde et godt sted til os og snakkede osv. Helt sikkert et godt sted at bo (med tagtarresse), familien Sres. Mercedes y Juan Carlos.

Det man lige skal passe på i Santiago er at mange gader har to navne, så Santa Rita hedder også Diego Palacios og Enramadas hedder også José A Saco. Men de lokale skulle gerne kunne finde ud af det.

Trinidad

Vi havde hørt utrolig meget godt om Trinidad, men vi var meget skuffet. Det er en meget lille by, der er super langt til stranden, som alligevel ikke er fantastisk. Den er smuk, men ikke særlig sjov at bade ved. Det eneste sted man rigtig kan gå ud og danse (uden at betale) er Casa de La Musica som idag mere eller mindre bare er for turister, som bare sidder og ser på de andre danser. Playa Ancon er som nævnt ok.

Vi boede hos en rigtig sød kvinde, som har et hyggelig Casa Particular hvor vi fik hele overetagen. Der er terresser på begge sider af huset, så det er utrolig hyggeligt. Kan varmt anbefales

Cienfuegos

Cienfuegos er også undervurderet. Godt nok er det ikke så stor en by, men den er flot og ren og så har den en rigtig hyggelig promenade. Dertil kommer et indbydende natteliv, som vi benyttede os af samtlige aftener i byen. Plaza José Martí er også rigtig pæn og fredfyldt! Her boede vi ikke på noget specielt og jeg har også mistet adressen.

Viñales

Viñales havde vi hørt rigtig meget om og det var også rigtig flot. Men turismen havde ødelagt skønheden og kulturen der, så vi blev ikke længe og vi tog også lidt skuffet tilbage til Havana. Her fandt vi heller ikke noget fedt Casa Particular, så det kan andre sikkert gøre bedre.

Cuba - alt det andet!

Det er en rigtig god idé på Cuba at kunne spansk. Men kan man ikke det er det stadig ikke svært at snakke med folket. Mange kan engelsk og selvom mange piger føler sig "plaget" på Cuba er det nu en del af charmen. Det er vigtigt at forstå at Cubanerne er et meget kærligt folk og altid snakker med "flirt" i stemmen, om det er venner eller familie der snakker. Så hvis man bare smiler og ikke virker nedladende skal alt nok gå og opholdet bliver helt sikkert bedre.

Jeg tror det er vigtigt at prøve at sætte sig i Cubanernes sted. De kan ikke forlade deres eget land, dårligt nok deres egen by, og der er steder på Cuba de nu ikke må komme for det er kun for turisterne, fx. Varadero Stranden. Der findes ikke prostitution på Cuba for Cubanere, kun for turister og man ser ofte ældre mænd sidde med smukke, men meget unge piger. Det er klart at Cubanerne har et akavet forhold til de ekstreme mængder turister der hvert år strømmer til Cuba, nyder og udnytter landet uden nogensinde at give lidt igen.

Sikkerhed - Som hovederegel er Cuba utrolig sikker - som kvinde må man bare bide de mange kommentarer i sig og måske råbe lidt når mændene kommer for tæt på. Vold er næsten ikke-eksisterende!

Penge- Der findes to valutaer på Cuba, Pesos Convertibles (kaldet dollars - ikke at forveksle med den amerikanske dollar) og Pesos. Når man betaler med pesos er Cuba super billigt og man handler til samme priser som de lokale. På den måde får man bedre kvalitet og mere for pengene. Der er selvfølgelig også steder hvor man betaler med dollars og ikke kommer af med en formue. Fx handles alkohol næsten altid i dollars.

Men mange turistede steder, hvor man selvfølgelig altid betaler i dollars, er maden ofte ringe eller positionerne meget små. Det er ikke for sjov at man siger at maden på Cuba er elendig - for det er den virkelig! Man kan være heldig engang i mellem at falde over en god restaurant og hvis man så betaler med pesos har man skudt papegøjen.

Transport - Bus er den mest økonomiske måde at komme rundt på Cuba på hvis man rejser alene eller to. Er man flere kan det altid betale sig at finde en taxa og leje den. Der er nemlig kun et busselskab som turister må komme med, Viazul, og de tager sig godt betalt og de kører ikke særlig ofte (een gang om dagen eller lignende). Med en taxa kan man ofte forhandle sig til en god pris og så bestemmer man selv afgangstidspunktet. Busserne er ikke særlig gode, så man skal ikke tro man får komfort for pengene. Så hvis taxaen er lidt dyrere end bussen, er den også det hurtigere.

Alkohol - Cuba er jo kendt for Mojitos, Daiquirí og rom. Det er selvfølgelig ikke det de lokale drikker, for det har de ikke råd til. De kender nogen der kender nogen der arbejder på en fabrik der laver rom eller øl og så kan de købe det sort af nogen der bor bagved osv osv. Går man i byen ser man dog Cubanerne med øl, ofte Bucanero de turistede steder, men restauranter hvor man betaler med pesos sælges mere lokale øl.

Salsa og Musik - Man må endelig ikke snyde sig selv for en tur på La Casa de La Musica i Habana (eller en af de andre byer - Trinidad er dog noget andet). Selvom programmet altid starter kl 17, så går opvarmningen først på kl 18, så man behøver ikke komme i god tid. I Habana er det fra 17 - 20. Et underligt tidsinterval for danskerne, der kl 8 har fået tilpas mange øl og først lige er ved at komme i det gode humør når huset lukker. De lukker kl 20 for at åbne igen kl 23. Men der er en million steder at tage hen, ikke bare i Habana. Men Cubanerne er meget søde til at hjælpe med at lære deres danseevner fra sig - så nyd det.