FORSIDE     * PRIVAT SPANSK UNDERVISNING*     Rejsetips     Links     Kontakt     English


Chile

Chile var en meget blandet oplevelse. Det er et af de rigeste lande i Sydamerika og siges at tilhøre Europa, mere end Sydamerika. Vi glædet os til lidt bekendt mentalitet, men folket var ofte uvenligt eller kun interesseret i at snyde os. Flere gange var det pga at vi rejste med israelere, men andre gange var det bare fordi...? Vi skændtes flere gange med servicemedarbejdere diverse steder, hvilket slet ikke var sket før på hele turen. Når vi mødte de helt lokale, var de dog ofte gæstfrie og venlige og det opvejede for de (desværre) mange dårlige hændelser...
Vi lejede en bil i Santiago sammen med to israelere og bevægede os så ned gennem Chile og Argentina mens vi krydsede grænsen et par gange. Efter at have besøgt Ushuaia i Argentina skiltes vi i El Calefate, hvor Julie og jeg fortsatte til Buenos Aires og israelerne tog tilbage til Chile.
Chile er ufattelig smukt. Det var det dyreste land vi besøgte og vi camperede derfor i det fri, hvilket var sjovt at prøve og en ubeskrivelig oplevelse. Torres Del Paine vil altid blive husket som et af de smukkeste steder på jorden...et til tider hårdt trek, men altid turen værd...

Besøg så mange parker som muligt i Chile (de er fantastiske og næsten turist-frie (pånær - selvfølgelig - torres del paine):

Parque Nacional Conguillío
Parque Nacional Huerquehue
Parque Nacional Nahuelbuta
Parque Nacional Torres del Paine
Pucón (Parque Nacional Villarrica)

-som hovederegel i Chile betaler turister meget mere for at komme ind i parkerne ind chilenerne. Det er ikke vildt billigt (50-100kr p.p) at komme ind, men for at komme rundt til parkerne skal man helst have lejet en bil. Vi lejede en bil med lad til 4 mennesker i Santiago. Vi brugte en 4 dages tid på at finde det helt rigtige tilbud og vi var heldige. Vi fandt et lille familieejet udlejningsselskab, som ikke løj for os og som lejede os bilen inkl. forsikring, tilladelse til at krydse grænser osv. til ca $50 per dag. Super billigt for en 4 hjulstrækker. Vi købte også telte osv i Santiago (vildt billigt) og drog så ud i det fri. Mange steder overnattede vi gratis, i det fri, men campingpladserne har ofte rimelig standard (Chilenerne camperer også selv) og det kostede derfor ofte $3-6 p.p. eller per telt at overnatte. I det fri kan det gøres gratis (RYD OP!) eller hos private familier på landet (billigt, hyggeligt og personligt!).

For mig at se er det den ENESTE måde at se Chile på!