TLC: Tratado de Libre Comercio
DR-CAFTA er en handelsaftale mellem USA, Mellemamerika og Den Dominikanske Republik. Aftalen blev underskrevet af Guatemala i 2003 uden folkeafstemning (af de Mellemamerikanske lande er det kun Costa Rica der afholder folkeafstemning). USA's officiele motiv for at indgå handelsaftalen er at hjælpe med at begrænse korruption, narkotrafik og immigration. USA kan ikke bruge temaet "Handel" som begrundelse da Mellemamerika kun udgør 0,5% af USA's internationale handel og aftalen får dermed ikke de store konsekvenser for USA som helhed. Omvendt eksporterer Guatemala (og Mellemamerika generelt) 40% af deres varer til det Amerikanske marked og importerer 45% af deres varer fra USA. Guatemala er altså langt mere afhængig af handelen med USA og den voksende latinobefolkning i USA udgør et vigtigt og lovende marked for regionen som helhed.

Hvad er USA motiv for DR-CAFTA så?

USA's tilstedeværelse i Mellemamerika er, som den altid har været, kontroversiel. Da USA i 1990 stoppede deres bistand og våbensalg til den Guatemaltekiske hær pga. fortsættende overtrædelser af menneskerettighederne fortsatte CIA "i al hemmelighed" deres støtte til selvsamme hær. USA er splittet mellem landets interesserer i regionen og deres image til omverdenen som skal opretholdes og det gør politikken og historien i Guatemala forvirrende og indviklet. Ikke desto mindre kan det dog let konkluderes at Guatemalas (Latinamerikas) fortid, nutid og desværre også fremtid, var, er og vil være dikteret af USA og amerikanske interesser. USA's interesse for Guatemala og Mellemamerika er selvfølgelig ikke humanistisk, en bekymring eller et ønske om reel forbedring af de fattige lande. USA's interesse er økonomisk og politisk! Handelsaftalen gør livet lettere og billigere for de store amerikanske selskaber, som også sidder på høje poster i amerikansk politik.

Nogle hovederegler indenfor TLC:

1. Intelektuel Ejendom: Fx. patent på medicin udviklet af den kemiske og farmaceutiske industri i USA eller produkter af planter mm. Dette får fatale konsekvenser for befolkningen da de førhen har haft mulighed for at købe kopimedicin til langt billigere priser.

2. Forbud mod salg af kopier. Dvs. den del af befolkningen som lever af at sælge falske nikebukser eller hjemmebrændte CD'er og DVD'er må finde andet arbejde. Størstedelen af al handel i Guatemala er "sort", markeder på gaden osv., da befolkningen selvfølgelig ikke ville have adgang til musik hvis de skulle købe de originale CD'er (eller medicin eller tøj osv.). I starten af 2007 indledte politiet i Guatemala et forsøg på at komme salget af kopier til livs i de større byer og de samlede (voldsomt) CD'er ind i Jeeps osv. Absurd at bruge mandskab på dette så længe volden i landet ikke kan kontrolleres.

3. Fælles møntfod i regionen (endnu ikke indgået i debatten, men del af PPP = Plan Pueblo Panama, et forenet Centralamerika).

4. International Ret bestående af repræsentanter fra USA og de Mellemamerikanske lande hvis job vil bestå i at løse juridiske konflikter mellem regering og (amerikanske) selskaber. Dvs. at hvis et amerikansk selskab føler at fx. den Guatemaltekiske regering har vedtaget et lovforslag som negativt influerer selskabets vindinger kan de indlægge et søgsmål i den Internationale Ret. Omvendt kan en regering (selvfølgelig) ikke indlægge et søgsmål mod et selskab. Hvad man har set hidtil (fx. i den Internationale Ret i NAFTA (handelsaftale mellem USA, Canada og Mexico)) er at de store selskaber næsten altid vinder!

Fordele for amerikanske selskaber:

1. Ud fra hovedreglerne under TLC kan man tydeligt se fordelene for de amerikanske selskaber, men der er flere og jeg kender selvfølgelig ikke alle.

2. De såkaldte frihandelsområder gør det billigere for selskaberne da de slipper for at betale skat til det pågældende land. Et selskab kan i princippet have en fabrik i en frihandelszone, importere alle nødvendigheder, udnytte den billige arbejdskraft og bagefter tage produkterne og fortjenesten med sig til et andet marked.

3. Selskaberne kan flytte deres kapital rundt via moderselskaber og til sidst placere det i et datterselskab lokaliseret et sted med lave skattekrav.

Ulemper for Guatemala:

1. Igen, flere ulemper står rimelig klart efter at have læst hovedreglerne.

2. De selskaber som åbner fabrikker i frihandelszonerne kan optage lån i det pågældende land da regeringen selvfølgelig er interesseret i international investering. Dvs. at der er færre penge til nationale selskaber. Dertil kommer, som nævnt tidligere, at de internationale selskaber helst undgår at efterlade kapital i landet og dermed koster processen i sidste ende landet penge.

3. En endnu større ulempe er at landene bliver låst fast i deres nuværende tilstand og at deres eneste udviklingsmuligheder er dikteret af USA, hvilket højest sandsynligt indgår i USA's taktik.


4. Agrikultur er ikke på nogen måde begrænset. De subsidier amerikanske farmere får fra staten gør det muligt for dem at sælge deres produkter billigere i Mellemamerika end den almindelig Mellemamerikanske bonde. Der er indenfor flere områder sat kvoter og procenter på hvor meget USA må eksportere til Mellemamerika (for at undgå total indvadering), men disse kvoter minimeres fra år til år, for sidst at forsvinde. Dvs. at den almene bonde eller købmand i Mellemamerika ikke vil kunne konkurrere med de amerikanske produkter og altså ikke vil kunne overleve.

Debat

TLC debatten i Guatemala og Mellemamerika startede desværre først efter kontrakten var underskrevet. Det er der flere grunde til, men hovedeårsagen er selvfølgelig den manglende oplysning i landende og den begrænsede adgang til information.

I Guatemalas tilfælde er der er par temaer man specielt snakker om. Det første er majs. Guatemaltekerne dyrker meget majs og konsumerer ligeledes en del majs. USA er nu igang med at starte en produktion af gensplejset majs i USA (man siger de gør det KUN med henblik på eksport da man ikke mener der er et hjemmemarked for majsen) samtidig med at nogle selskaber uddeler gratis gensplejset majs til bønderne. Den gensplejsede majs kan genplantes to gange og så skal man investere i en ny majs, mens den Guatemaltekiske majs kan genplantes om og om igen. Ideen med den gratis uddeling er 1. at udrydde den Guatemaltekiske majs og 2. starte en afhængighed af den amerikanske majs. Dvs. når først bonden har plantet den gensplejsede majs, må han hvert andet år ud og investere i en ny majs.

Man snakker også meget om den Afrikanske Palme. Amerikanske selskaber uddeler ligeledes gratis adgang til den Afrikanske Palme, som bruges til Biodiesel. Problemet med den Afrikanske Palme er at

1. den udpiner jorden (der bliver plantet det samme igen og igen),

2. den kræver store landarealer og

3. kræver en lang process før slutproduktet (Biodiesel) opnås.

Dvs. at bonden genplanter sit land med den Afrikanske Palme, venter flere år på at palmen vokser og når palmen så er klar, kan bonden ikke andet end tilbyde den til andre der har forstand på den lange process der venter. Der er således mange skridt mellem bonde og forbruger og det forværrer bare bondens situation.

I meget simple fraser kan bondens udvikling beskrives således: Før i tiden har en bonde haft sin sikkerhed i jorden. Så længe han havde land, var han og hans familie sikret overlevelse. Med TLC ændres dette. Bonden vil ikke kunne konkurrere med dine nye varer fra norden og vil blive tvunget til at sælge deres land og søge arbejde i byerne. Her er tilstanden allerede kritisk med arbejdsløsheh og fattigdom og den vil selvfølgelig forværes af de tilstrømmende bønder. Bondens jord vil formentligt blive opkøbt (til underpris)af et amerikansk selskab.