FORSIDE     Rejsetips     Gæstebog     Links     Kontakt     English


Buenos Aires


Buenos Aires er en blanding af Paris og en latinamerikansk storby. Byen har alt lige fra tango til salsa og samba, jazz klubber, techno, museer, koncerter, demonstrationer, parker etc. Der er fantastisk mange muligheder i byen og den er meget smuk og stor og busnetværket og subten (metroen) gør det meget let at komme rundt. Derudover er det fortsat utrolig billigt at bo/leve i byen, hvilket gør den til et attraktivt alternativ til mange andre populære og dyre storbyer verden over. Byen har mange forskelliege seværdigheder, vis vigtighed og indtryk afhænger er vores personlige preferencer og interesser.


Dans

1. Tango kan findes over hele byen. Der er både danseshows, danseskoler og milongas . Danseshows findes over alt i byen og mange milongas har også et show i løbet af aftenen. Det vrimler med tangoskoler, hvor specielt Carlos Capello i Abasto er populær. Ofte er det dog kemien med underviseren der er altafgørende, så det handler om at shoppe lidt rundt og finde den der passer bedst til en selv. Milongas er et "tango-tek" og ofte meget smukt. Helt unik er La Catedral (Sarmiento 4006).

2. Salsa har også en promonent plads på danseskolerne og der er flere større salsateker i byen. Ofte populær er Azugar, der både findes i Abasto (ved Carlos Gardel subten) og i Belgrano.

3. Samba er heller ikke helt uhørt i byen og specielt en skole (min favorit) emmer af brasiliensk charme Balaio (Mansilla 2700, Planta Alta) og tilbyder som den eneste skole i byen Samba No Pe (karnevals-samba).

Bydele

* San Telmo Dette område har mange søde brostensgader og antikvitetsforretninger. Her er flere hyggelige caféer og hostels, og om søndagen er her det berygtede San Telmo marked, som i højsæsonen er så proppet at det kan være svært at gå frem og tilbage.

* La Boca En lille område lidt længere væk en San Telmo, som huser det store kendte Boca-stadion og som engang var et hyggeligt kvarter. I dag er der dog ikke meget at komme efter. I sin tid kom migranterne hertil, tangoen opstod i denne bydel og de mange farvede huse har engang givet en helt særlig stemning. Nu er det dog blot en turistfælde - der tages overpris for alt, det virker falsk og så er chancen for at blive berøvet tæt på de 50 % procent. Det kan derfor anbefales at springe Boca over hvis man er i tidsnød.

* Recoleta huser Recoleta-kirkegården, Medicinfakultetet (samt hospital) og et rigtig hyggeligt weekend-marked. Lige udenfor Recoleta-kirkegården holdes hver lørdag og søndag marked, hvor der også er live musik og et græsområde til at nyde sin mate. Der er flere hyggelig caféer i Recoleta og de mange fakultetter (Universidad de Buenos Aires), som ligger i bydelen præger gadelivet meget.

* Palermo er et lidt finere og mere in-område. Huslejen er højere, men gaderne renere. Det er et rigtig godt shoppe-område og i weekenden er der marked på Plaza Serano, der om aftenen huser et livligt natteliv. Rigtig hyggeligt og sikkert kvarter at bo i.

* Belgrano er Buenos Aires asiatiske område og her findes også en officiel China Town, med indgang osv. Ellers er Belgrano også god til shopping eller en biograftur. Desuden har Belgrano en togstation, så vil du spare turen helt til Retiro for at tage Tren Mitre, kan man tage det herfra.

* Abasto har masser af danseskoler, shopping (og shoppingcentre) og underholdning i form af teatre og biografer. Her findes desuden La Bomba del Tiempo (se nedenfor). Dejligt livligt område.

* Puerto Madero Helt nybygget havneområde med mange halvdyre restauranter og caféer ud til kanalerne/havnebassinerne. Et af de få steder man ikke dør af bilos hvis man vælger et bor udenfor. Der er desuden rigeligt med sol og det er et hyggeligt sted at cykle/gå/stå på rulleskøjter. Det er desuden også tæt ved Reserva Ecologica der kan være et dejligt åndehul til Buenos Aires' larm og trafik.

* El centro inkluderer Balvanera, Congreso, etc. og byder på shopping og teatre osv. Her står Obelisken ligeledes og her mødes de mange subte-linier. Et godt centralt bosted.

Seværdigheder

* Recoleta kirkegården (ikke så meget for Evitas grav, men mere for helhedsoplevelsen af den smukke kirkegård, specielt i morgensolen.)
* San Telmo markedet om søndagen på Defensa gaden tilbyder meget håndlavet kunst/tøj/smykker osv. til (for os) fornuftige priser.
* Recoleta markedet lørdag og søndag er lidt hyggeligere og mindre turistet end San Telmo markedet, og så er der ofte live musik.
* El Ateneo på Avenida Santa Fe er et gammelt teater, som i dag er en smuk bog-forretning med en rigtig hyggelig café. Der er ofte en pianist, som sidder og spiller lidt let jazz og man må tage samtlige bøger med hen og sidde og læse i. Rigtig hyggeligt. Et relativt dyrt sted at spise, men også høj kvalitet.
* Rosendal-parken, som er del af parkerne i Palermo (ved japanske have, som også er et besøg værd, zoologisk have osv.) placeret ved Parque de tres de febrero. Rigtig smuk og hyggelig blomsterpark, der dog kun er åben i sommerperioden.
* Puerto de Frutos i Tigre er et stort marked med tøj, souvenirs, læder, etc., som alle de andre markeder. Men der er en hyggelig atmosfære (når der ikke er for mange mennesker). Man kan tage Tren Mitre og det tager ca. 30-40 min fra Retiro togstation til Tigre station.
*