FORSIDE     Rejsetips     Gæstebog     Links     Kontakt     English


Argentina

Argentina er landet der har ALT! Bjerge, sletter, kyster, søer, by og land, fattigdom og rigdom. Buenos Aires minder en om Europa, Bariloche et stykke af Tyroler-Østrig og ude på landet Argentina hurtig forveksles med Bolivia.
Argentinas økonomi har haft dramatiske udsving de sidste ca. 100år med opsving der gjorde landet et af verdens rigeste og nedture der gjorde det et af verdens fattigste. Sidste store krise var omkring årtusindeskiftet og selv i dag er den økonomiske situation utrolig skrøbelig. Pesoen falder hver dag i værdi og siden 2007 er de offentlige statistikker på inflation og fattigdom blevet købt og manipuleret af den siddende regering (pt. Cristina Kirchner, 2009).

Argentina blev også påvirket af verdensbanken og IMF til at indføre neoliberale reformer i 1980-90'erne, en periode der i dag tænkes tilbage på med sorg blandt argentinerne. I denne periode solgte den daværende præsident, Menem, alle landets naturresourcer fra noget der mest af alt mindede om en gavebod. Olien, vandet og naturgassen tilhører i dag lande som Canada, USA, Frankrig etc.

Som så mange andre steder i verden, hvor situationen og livsbetingelserne helt sikkert kunne forbedres, så oplever man alligevel argentinerne som et utrolig varmt og åbent folk. Man skal huske at Buenos Aires og Argentina så at sige er to forskellige verdener. For aktiviteter og seværdigheder i Buenos Aires, se her.

For seværdigheder og udflugter i Argentina, se her. Ang. studieliv og udveksling på offentlige universitet, Universidad de Buenos Aires (UBA), se her.