|
|
2007
Jeg droppede ud af studiet i Horsens og flyttet midlertidigt hjem til mine forældre igen over julen. Jeg havde været i USA med min bror og mine bedsteforældre og pga rigtig dårlig service og meget lang forsinkelse betalte Iceland Air en god middag i byen, som vi benyttede os af i Januar. Bagefter tog Søren (min bror) og jeg videre på Hr. Bartels og fik cocktails og det blev en god nat!
I midten af januar tog jeg så med Mellemfolkeligt Sammenvirke til Guatemala og jeg kom hjem igen i sluthingen af april. En fantastisk tur som man kan læse mere om i menuen Guatemala.
Efter et par dage i solen hos mine forældre begyndte jeg igen hos Post Danmark i Skanderborg, for at arbejde min gæld af. Der gik ikke lang tid efter at jeg var kommet hjem før jeg igen fik lyst til at komme lidt på ferie og specielt besøge nogle venner på Cuba. Så efter at have arbejdet 2,5 måned for Post Danmark, tog jeg 3 uger til Cuba. Det betød at jeg igen kom hjem med et underskud og halvdelen af august måned blev tilbragt på posthuset i Skanderborg igen.
Planen er at flytte til København sidst i august og crashe forskellige steder indtil jeg endelig får mit kollegieværelse den 1. oktober. Jeg er blevet optaget på Geografi på KU, så jeg skal til hovedstaden og fare vild. Så er det i det mindste billigere at skulle flyve fra Kastrup...
|